Stemning fra Phnom Penh

Karen her ;o)
Da vi skulle rejse fra Phnom Penh i forgaars, sad jeg og kikkede lidt paa morgenstundens gadeliv. Det vil jeg gerne dele med jer.
Klokken er 8 om morgenen og "backpacker street" er ved at vaagne op til endnu en dag. Solen er staaet op for en halv time siden, saa det er blide straaler.. saa laenge det varer. Tuk tuk chauffoererne sidder i deres tuktuks og snakker og ler. Det er for tidligt til at nogen af dem gider at raabe "YOU WANT TUK TUK?" efter turisterne. En moto (scooter lignende motorcykel) koerer langsomt forbi. I Cambodia koerer alle langsomt. Selv om trafikken er anarkistisk, er det dog en troest, at folk koerer max 20 km/t. Paa motoen sidder en ung kvinde i gul pyjamas. Det er ikke fordi, det er saa tidligt, og hun ikke lige gad at skifte fra nattoej til rigtigt toej. Nej, det er ganske almindeligt at baere pyjamas som "dag-toej". Gad vide om det er fordi, de saa har et saet, der passer sammen? Over mig staar en banansaelger, der saelger en klase bananer til en af de smaa shops, der fylder den smalle gade. Kvinden, der koeber bananerne, tager hver klase omhyggeligt op og undersoeger de smaa groenne frugter, inden hun beslutter sig. En anden banansaelger cruiser forbi mig, og passer paa ikke at ramme vandpytterne fra nattens tropiske regnskyld. Han har et helt stativ spundet paa sin bagagebaerer, bygget af pinde og bjaelker. Traestativet er i flere etager og fylder godt en halv meter ud over motoen til hver side. Paa bjaelkerne haenger ca. 30 store bananklaser og de gynger faretruende under vaegten, mens han zigzager over sten/grus belaegningen.
Faa turister er oppe og igang. Nogle gaar og gaber. Klokken otte er tidligt, naar man har ferie. En kokosnoeds-saelger passerer mig. Han kikker paa mig, men tilbyder mig ikke at koebe. En lille pige i blaa og hvid skoleuniform holder godt fast paa styret, mens farmand koerer sin moto langsomt afsted med barnets lyseroede skoletaske over styret.
Phnom Penh vaagner op til endnu en dag...